Styrket indsats over for socialt bedrageri har givet pote.
Henriette Klausen
Indsatsen over for socialt bedrageri i Norddjurs Kommune er blevet forstærket og det har givet resultater.
Forstærkningen er sket ved at der i år er ansat yderligere en fuldtidsmedarbejder.
Det har medført, at der, for eksempel i sager, hvor parterne i et forhold opgiver en fiktiv og forkert adresse så de opnår højere ydelser uberettiget, er truffet flere afgørelser end tidligere.
Med den forstærkede indsats forventer kommunen en yderligere besparelse på 950.000 kroner, så den samlede budgetterede besparelse for hele 2014 kommer op på godt 1,6 millioner kroner.
Og den seneste opgørelse viser, at besparelsen vil blive større end budgetteret.