Fortsæt til indhold

Så er det igen tid til at gå en tur for Julemærkehjemmene

Arkiv
Bent Larsen

Landet over er der Julemærkemarch søndag den 7. december. Her kan man gå en tur på fem eller ti kilometer og samtidig støtte børn på Julemærkehjem.
For 38. gang er der, traditionen tro, Julemærkemarch den første søndag i december, og der er start hele 63 forskellige steder landet over.
I Randers er der start fra Fritidscentret i Vestergade, i Hobro fra Julemærkehjemmet, i Grenaa fra Kattegatskolen og i Ebeltoft fra Aktivitetshuset i Nørregade.
Efter sidste års fælles gåtur, hvor knap 18.000 deltog, kunne Julemærkemarchen overrække Julemærkefonden en check på 1.000.001 kroner. Siden starten i 1977 har flittige fødder gået 15,5 mio. kroner ind til det gode formål.