Kom tæt på gravhøjen i Skelde
Takket være en bevilling til projektet Danmarks Oldtid i Landskabe fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene formaal, har Kulturstyrelsen fået mulighed for at forbedre formidlingen af en række væsentlige fortidsminder i Danmark.
Blandt de 100 udvalgte lokaliteter er gravhøjen ved Skelde Overballe blevet udpeget.
Området er nu blevet soigneret af Sønderborg kommune, der er opsat nye skilte og hegn, ligesom det levende hegn henover gravhøjen er blevet savet ned, så selve gravhøjen fremtræder tydeligt.
Den nye formidling er udført i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev og Sønderborg Kommune med velvillig bistand fra lodsejerne.
Området genindvies fredag den 14. november kl. 14.00 ved Skelde Overballe 29.
Konsulent Lars Bjarke Christensen, Kulturstyrelsen. står for åbningen. Derefter går deltagerne til gravhøjen, hvor museumsinspektør Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, der i sin tid udgravede højen, vil fortælle gravhøjens historie.