50-årig i retten for overtrædelse af tilhold
Dan Jensen
En 50-årig mand fra Randers fremstilles i eftermiddag i grundlovsforhør ved retten i Randers.
Han er sigtet for gentagne gange, og senest to gange i går, at have opsøgt en 22-årig kvinde selv om han ikke må nærme sig kvinden. Han er derfor sigtet for overtrædelse af det tilhold, som er udstedt.
Den eneste relation mellem de to er, at de bor i nærheden af hinanden.
Politiet oplyser at manden har fået tilholdet, fordi han gentagne gange har chikaneret kvinden på hendes bopæl.