Sækkepiber søger mage
Går du rundt med en drøm om at spille sækkepibe - nu optager Aabenraas eget sækkepibe orkester nye medlemmer
Aabenraas eget sækkepibe orkester optager igen nye medlemmer. Her får du mulighed for at lære at spille på enten sækkepibe eller tromme.
Hvis det lyder bare en smule interessant, kan du møde op til bandets informationsmøde på Folkehjem i Aabenraa onsdag kl. 19. Og det er med at gribe chancen nu, for det er første gang i over et år, at orkesteret åbner døren for nye kræfter.
På informationsmødet kan man uforpligtende høre mere om sækkepiben, trommerne, noderne, undervisningen, kilten og uniformen og på en underholdende måde få en lille forsmag på de mange spændende oplevelser, som venter, hvis man vælger at blive medlem af et pipe band.
Der er ingen krav til, at man kan læse noder eller spille et andet instrument. Alle kan blive medlem.
Optrådte til ringridning
The Border & District Pipe Band Aabenraa, som bandet hedder med sit fulde navn, er kun fire år gammelt, og havde sit største arrangement til dette års ringridninger i både Aabenraa, Sønderborg og Gråsten.
Som medlem i bandet får man bl.a. mulighed for at deltage i bl.a. ture til Skotland Her møder man skotske bands, nyder Edinburgh og får taget mål til sin kilt. Den er naturligvis håndlavet i Skotland.