Fortsæt til indhold

Vi har haft for stor respekt for de andre

Arkiv
Per Møller

VOLLEYBALL: Efter to spillerunder i den nye sæson i VolleyLigaen for Damer har Team Køge Volley fortsat sit første point til gode.
Det unge Køge-mandskab har tabt begge sine kampe - 0-3 mod Lyngby Volley og 1-3 ude mod Fortune Odense Volley.
Holdets cheftræner Sven Brix vuderer, at holdet ikke i nogen af kampene helt har udfoldet dets potentiale.
- Vi har fæler jeg haft for stor respekt for modstanderne. Kun i glimt har holdet vist hvad det egentligt er i stand til at præstere. Det er noget vi arbejder hårdt for at gøre bedre, og jeg er sikker på at vi nok skal få styr på det, fortæller Sven Brix.
Holdet viste noget af det rigtige i pokalkampen mod Amager Volleyball Klub i Sundbyhallen. Team Køge Volley vandt kampen med 3-1 over et stærkt Amager-hold der p.t. ligger på andenpladsen i 1. Division efter fire sejre i sæsonens første fire kampe.
- I pokalkampen mod Amager fik vi rigtig godt styr på spillet. Det var en fin sejr over et godt Amager-hold. Nu skal vi bare have overført disse takter til ligaen, siger Sven Brix.
Med sejren er Køge-pigerne klar til pokalkvartfinalerne. Her har holdet trukket udebane mod liga-kollegerne fra Brøndby Volleyball Klub.
Næste opgave for Team Køge Volley i Ligasammenhæng er hjemmekampen mod Holte IF lørdag den 8. november kl. 15.00 på Asgård skole i Køge.
Holte er kommet fra start med en sejr og et nederlag - så chancerne for at sikre sæsonens første sejr skulle være ganske gode for det unge, talentfulde Køge-hold.