Make-up kursus for 13-18 årige piger
KØGE: Hastrupskolens Ungdomsklub inviterer tirsdag den 18. november til makeup aften. Her giver en proffesionel makeup artist gode råd og vejledning til at lægge den perfekte make up, som passer til lige netop dig.
Arrangementet er ikke kun for medlemmer. Alle piger i alderen 13 plus er velkommen til at deltage denne aften. Aftenen starter med lidt hygge og spisning i Hastrupskolens Ungdomsklub kl. 17.00. Herefter kommer aftenens gæst, makeup artist Annamiah Silke, på besøg, og kaster en masse guldkorn af sig i Hastrupskolens lokaler.
Aftenens hovedperson Annamiah Silke er 34 år. Hun bor og driver sin forretning i Køge, og har arbejdet professionelt som makeup artist siden år 2000. Hun er kreativ og altid opdateret inden for de sidste nye trends i branchen. Dette arrangement i Hastrupskolens Ungdomsklub giver en helt unik mulighed for at få gode råd og viden om makeup fra en professionel fagperson.
Hvis du ønsker at deltage i dette arrangement, så henvend dig i Hastrupskolens Ungdomsklub mandag til torsdag mellem kl. 19 og kl. 22 eller send en besked via facebookside www.facebook.com/HastrupUK.
Sidste frist for tilmelding og betaling er tirsdag den 11. november.
pm