Tre mænd kørte bil, selv om de ikke måtte
Bent Larsen
Der var fuld valuta for pengene, da Østjyllands Politi natten til i går lagde vejen forbi Mariagervej i Hvidsten.
Klokken 3.37 gik både en 20-årig og en 25-årig mand i fælden. Den 20-årige havde ikke generhvervet kørekortet efter en tidligere frakendelse, og den 25-årige kørte bil, selv om han var frakendt kørekortet.
20 minutter senere var det en bil med en kun 17-årig ung mand bag rattet, der blev standset. Han havde af gode grunde aldrig haft et kørekort.