4 polakker anholdt for tyveri af brændstof
Jeppe Rafn
Fire mænd fra Polen blev lørdag eftermiddag anholdt for at stjæle blandt andet dieselolie fra et autogenbrug på Jerlev Landevej ved Ødsted lidt udenfor Vejle.
Et vidne ringede til politiet klokken 16.05, og et kvarter senere blev mændene taget og anholdt i Vejle.
Polakkerne varsøndag formiddag til afhøring hos Sydøstjyllands Politi, der overvejede, om de skulle fremstilles i grundlovsforhør eller have en administrativ udvisning. Det oplyser vagtchef Ole Eckholdt.
Det gik dog ikke så slemt set fra gerningsmændenes synspunkt. Vejle Lokalpoliti oplyser mandag morgen, at de fire mænd har fået en bøde og er blevet løsladt.
De fire polske mænd er 18, 19, 23 og 33 år.