SuperPet går med i kædesamarbejde
SuperPet i Køge er blevet en del af Bonnie Dyrecenter-kæden, der har forretninger over hele landet.
Martin Rasmussen
NAVNESKIFTE: Dyrehandelen SuperPet i Køge har netop skiftet navn i forbindelse med, at den er blevet en del af kæden Bonnie Dyrecenter. Navnet fremover er derfor "SuperPet - Dit Bonnie Dyrecenter", og det er der flere grunde til, forklarer indehaver Thomas Wulff.
- Jo flere vi er sammen, jo bedre indkøbspriser kan vi få, og det kommer jo forbrugerne til gode i sidste ende, forklarer han.
Dertil kommer blandt andet fordelene af kædens fælles markedsføring og internetbutik.
Forretningen i Køge ligger på Gl. Lyngvej 1, hvor kunderne også kan se frem til at blive mødt af en helt ny facade og en række nye kædevarer i løbet af den kommende tid.