Fortsæt til indhold

Nabo til 350 flygtninge

Information fra Roskilde kommune og Røde Kors efter beslutning om nyt flygtningecenter på Sct. Hans

Arkiv
Arkiv

Efter byrådets godkendelse af, at en række tomme bygninger ved det gamle kurhus på Sct. Hans kan bruges til 350 flygtninge fra Syrien og andre forfulgte, udsender kommunen og Røde Kors nu information til naboerne i området om, hvad der rent praktisk foregår. Det Midlertidige asylcentret på Sct. Hans bliver for såkaldt 'screenede flygtninge', der har været gennem en første undersøgelse hos de danske myndigheder, mens de venter på at få deres sag behandlet. Hvis de får Ja til asyl, kan de flytte til et andet sted i landet, mens et afslag stadig giver mulighed for at anke, mens de bliver boende på Sct. Hans. Mens de bor på det gamle psykiatriske hospital, kan de færdes frit, fordi de allerede har gennemgået en første kontrol. Familier vil blive inkvarteret i små lejligheder med et par værelser, køkken og bad, mens enlige af samme køn skal bo sammen 2-4 personer på et værelse. Røde Kors lægger stor vægt på, at børnene kommer i børnehave eller i skole, så de ikke bliver yderligere skadet, hvis de har haft traumatiske oplevelser i hjemlandet eller under flugten hertil. Samtidig får de voksne tilbudt praktik og undervisning, blandt andet for at lære bedre dansk.

Nul kriminalitet Røde Kors understregner, at kriminalitet ikke tolereres, og der bliver slået hårdt ned på lovovertrædelser. Samtidig opfordrer organisationen roskildensere til at være med til at tage sig af de nye flygtninge med en række fælles aktivitet