Blomstertyv i Schmeltz' Have
Lever op til traditionerne hos Gustav Wied og løb med buket fra det nyåbnede anlæg
Arkiv
Kun et par dage efter åbningen af det nye anlæg i Schmeltz' Have ved Allehelgensgade var en blomstertyv på spil. Den midaldrende herre stillede sig helt ugenert op og samlede til en buket af blomsterne, som alle andre dermed ikke længere får mulighed for at se på. Lokalhistorikeren Lotte Fang, der har været med til at få skabt anlægget sammen med gågadelaugets formand Michael Gundersen, er ked af det, men ikke forbavset over, at den slags kan ske igen i Roskilde: - Vores berømte lokale forfatter Gustav Wied skriver jo i sin bog 'Livsens ondskab' om, at borgmesterens søster går og stjæler blomster på kirkegården, fortæller hun med et glimt i øjet.