Luis har skiftet Gran Canaria ud med Varde
25-årige Luis Donnerup bor i Esbjerg, men er startet som iværksætter i Varde
Selvom dåbsattesten kun siger 25 år, så kan den unge iværksætter fra Esbjerg sætte mange ord på sit CV.
Før han tog sin handelseksamen havde han haft forskellige jobs, men iværksættergenet har han altid haft.
”Jeg tror det stammer fra min farfar, som også er iværksætter og har drevet virksomhed med udlejningsejendomme på Gran Canaria gennem mange år,” fortæller Luis Donnerup.
Luis er halvt spansk- halv dansk og for syv måneder siden blev han far til Emilio, som han har sammen med sin kæreste, Nanna-Naja Andersson som også bor i Esbjerg.
Iværksætter
I sidste uge åbnede Luis en tattoosalon i Vestergade i Varde, lige ved siden af Café Hartvig.
”Jeg kender fyrene bag Café Hartvig og vil da også lave et samarbejde, men i første omgang gælder det om at få salonen kørt op,” fortæller Luis, som allerede har fået mange flotte tilkendegivelser og rosende ord med på vejen vedrørende salonen.
Jeg er tit kommet i Varde sammen med min kæreste og vi synes byen er rigtig hyggelig. Samtidig har den manglet en tatovør,” fortæller Luis Donnerup.
”Der er mange der har fordomme omkring tatoveringer, men hvis man ser bort fra ansigts tatoveringer og tatoveringer på hænderne, så er tatoveringer flotte,” fortæller Luis, som ikke tatoverer folk under 18 år og heller ikke tatoverer i ansigt eller på hænderne.
”Jeg har fået fat i nogle dygtige tatovører fra Serbien, Ungarn og Spanien som kommer på skift. De er så provisionslønnede og kan lave de flotteste tatoveringer.
”Kom blot forbi. Hvis ikke du selv har et forslag til en tatovering, så hjælper vi gerne på vej med forslag til flotte tatoveringer,” slutter.
Tattoosalonen INK ligger i Vestergade 30 i Varde.