Dagbog fra den nye skole

Eleverne har nu gået i skole gennem mere end 10 uger med reformen, og det er ved at blive hverdag. Vi har så småt vænnet os til de længere skoledage, selvom de kan trække tænder ud indimellem. Ord som ”USU” (understøttende undervisning) er blevet en del af elevernes ordforråd, erfarede jeg lige før efterårsferien, hvor en flok glade elever fra 1. og 2. klasse kom løbende hen til mig for at spørge, om jeg kunne åbne døren til deres klasseværelser. Jeg spurgte naivt: ”Er lokalet låst af rengøringspersonalet, fordi I ikke har ryddet klasseværelset op?”. ”Nej, nej, vi har haft USU,” lød svaret. De to årgange havde været sammen ovre på SFO’en og have 2 timers USU med lærere og pædagoger. Det har de hver uge. De er delt i 4 hold på tværs af klasserne, så de lærer hinanden at kende på tværs af klasser og årgange. USU’en er organiseret i 10 ugers forløb således, at alle elever kommer igennem ”Kreativt værksted”, ”Kor, Lucia og musik”, ”Træning/fysisk aktivitet” og ”På opdagelse i naturen”. Lærere og pædagoger planlægger, gennemfører og evaluerer forløbene sammen, og det ser ud som om, at vi har ramt målskiven på dette område. Også lektiecafeen er ved at finde sine ben, selvom vi ærgrer os over de mange frameldinger i 9. klasse. Her efter efterårsferien går vi så i gang med en række Faglige Fordybelsesforløb. Igen er eleverne sammen med elever fra andre klasser og årgange. Der er taget udgangspunkt i elever, som kan klare ekstra udfordringer og med lyst og overskud til at yde en ekstra indsats ud over den almindelige undervisning. Nogle af skolens lærere, der har planlagt og står for den faglige fordybelse. Det spænder bredt lige fra ”Lav din egen fagbog” og ”Matematikland” i indskolingen over ”Matematik og Idræt” og ”1864” på mellemtrinnet til ”Matematik –funktionsanalyse” og ”Læsning af et hovedværk” i overbygningen. Forløbene kører frem til juleferien, hvorefter der sættes nye tilbud og forløb i gang. Det skal blive spændende at følge, hvordan den faglige fordybelse bliver modtaget af eleverne på de forskellige klassetrin, og om vi har fundet den rigtige form her. Noget af det ved reformen, som glæder mig allermest, er at se, hvordan bevægelse er blevet en del af dagligdagen på skolen. Især at også de store elever har taget det til sig. Når jeg ser 8. klasse lege en fransk sangleg, hvor de synger og danser rundt med hænderne på hinandens skuldre, så tænker jeg, at her rammer reformen rigtigt, og at vi nok har forsømt de store elever i forhold til bevægelsesaktiviteter i undervisningen tidligere. Selv de smås legestativ bliver brugt til bevægelse både på mellemtrin og i overbygningen. Bevægelsen er nogle gange en del af læringsaktiviteterne, andre gange en leg for at klare hovederne, en pause eller en koncentrationsøvelse så som balanceøvelser, hjernegymnastik og samarbejdslege, makkerlege og forskellige motoriske øvelser. Jeg oplever, at lærerne har taget bevægelsen til sig og medtænker det i planlægningen af undervisningen. Efterårsferien kom lige tilpas i år. Der har været knoklet både hos lærere, pædagoger og i skoleledelserne for at implementere reformen bedst muligt. Vi er på vej. Vi har alle sammen fået et tiltrængt pusterum, og allerede her på den første dag efter ferien er der bare fuld knald på igen. Vi har aldrig kedet os i folkeskolen – reform eller ej.