En lille smule omtanke er alt der skal til
I stedet for at skælde ud på skraldere, burde vi alle hellere se indad og tage vores egne indkøbsvaner op til revurdering
"Skraldere" deler både skraldet og vandene. At nogle mennesker tillader sig at spise den mad, som vi andre allerede har smidt ud, kan tilsyneladende få os ud af hullerne og frem med de bidske bemærkninger.
Og som vanligt er det på vor tids gadekær, internettet, at galden får frit løb. Det hele udspringer af de artikler, som vi her på Lokalavisen Aabenraa har bragt om emnet de seneste uger.
At skralde er uhygiejnisk og ulækkert, hedder det sig fra flere, mens andre lufter ytringer om, at hvis det ikke er forbudt at skralde, så burde det i hvert fald være det. Og så er der personangrebene på avisens case. Hvor blev anstædigheden og den sobre debatkultur af? Jeg kunne i hvert fald ønske, at flere havde mere øje på bolden end på manden.
For nej, det er da ikke særligt appetitligt at skulle finde sin mad i en container, og nej, der er ingen, der kan garantere, at maden ikke kan gøre nogen syge. Men når det er sagt, er det så måske ikke på tide, at vi kravler ned fra vores overflods-pedestal og anerkender, at der åbenbart i dagens Velfærdsdanmark er mennesker, der bliver nødt til at kravle i containere og risikere helbredet for at få mad til dagen og vejen? Og er det ikke i virkeligheden det største problem her?
Vores trang til at penge fingre er dog kun et af flere problemer i denne debat.
Et andet problem - og set i en global kontekst måske endnu vigtigere - er den enorme mængde mad, vi hver dag kasserer.
For at der overhovedet findes skraldere, fortæller os jo, at der er noget at komme efter i de containere. At det ikke kun er rådne bananer og fordærvet kød, der ryger ud fra supermarkederne, men også tørvarer som pasta, ris og konserves, der har passeret en dato, der er nærmest uden betydning for den kategori af mad. Det er hele rammer af marmelade, survarer, morgenmadsprodukter eller drikkelse, hvor emballagen på én vare er gået i stykker, og man derfor kasserer det hele. Enten af forsikringsspørgsmål eller fordi man simpelthen ikke gider rengøre resten af varerne.
Er det i bund og grund ikke en form for overflod, der i sig selv tenderer det ulækre?
Nej, det er ikke skralderne, der er problemet her. Der er OS - os, der ikke går i skraldespanden efter mad, men derimod er en af årsagerne til, at mad i enorme mængder ender i skraldespanden.
Det er oplagt, at der skal lovgivning til, så supermarkederne kan forære ikke-salgbare varer væk til værdigt trængende, men der skal også en holdningsændring til hos dig og mig.
Vi skal simpelthen gøre op med vores luksus-attituder, når vi handler ind.
Vi skal spørge os selv, om det har nogen som helst betydning, at dåsen med flåede tomater har en bule, at etiketten er gået løs eller at guleroden er skæv? Og vi skal spørge os selv om, hvem det i virkeligheden er, vi snyder, når vi køber et kæmpe hvidkål, selvom vi godt ved, at vi alligevel ender med at smide halvdelen ud? Vi skal tænke os om som forbrugere. Ja, vi skal tænke os om som mennesker.
Vi behøver ikke en gang inddrage store, uhåndgribelige størrelser som sult, klima og fattigdom. Det handler i bund og grund om anstændighed.