Jazz, kager og banko
Rebbølcentret lagde i fredags lokale til efterårets store jazzkoncert. Denne gang med Vagns kvartet.
Der var fuldt hus, og musikerne blev mødt med begejstring og de obligatoriske klapsalver efter de enkelte solisters præstationer. En glad aften med usædvanlig godt humør, og en god tradition.
I går søndag var det så tid til efterårets store lottospil arrangeret af Ældre sagens lokalbestyrelse. Der var lidt mere end fuldt hus, men det gik.
Bestyrelsen og andre gode mennesker havde stået for et overdådigt kagebord. Der var så meget kage, så selv over 100 mennesker ikke kunne spise det hele.
Og så gevinsterne. Et væld af gaver givet af lokale handlende og håndværkere. Om det var det gode formål med at pengene ubeskåret går til en julekoncert søndag den 7. december kl. 14 med stort gratis kaffebord skal være usagt.
I øvrigt bliver julekoncerten i år udvidet, så enlige og andre pensionister, der ikke har bil gratis vil blive afhentet på bopælen.