Fortsæt til indhold

Man værdsætter ikke kritik

Arkiv
Arkiv

John F. Thomsen
Skovparken 102 B
6000 Kolding

Tidligere i denne avis og muligvis i andre, har der været et læserbrev fra et bestyrelsesmedlem i TREFOR. I læserbrevet undrer man sig over, at debatten op til repræsentantskabsvalget styres af opponenter. Det fremføres, at man efter flere år i systemet skulle være bedre til at styre maskineriet.
Samtidig får vi den information, at de kristiske stemmer, som tidligere er blevet valgt ind, kun sjældent har indfriet løfterne.
Urovækkende med sådanne oplysninger:
- man værdsætter ikke kritik.
- kritikken har dårlig grobund i repræsentantskabet.
- firmaet er af en sådan størrelse, at det kun er for konservative tanker.

Jeg er (forhåbentlig) sikker på det ikke bliver sådan i det nye repræsentantskab. Dog må jeg indrømme, at interessen for en offentlig debat ikke er stor, hverken i de trykte eller sociale medier. Så ”kvæles” debatten i det offentlige forum, hvad sker der så ikke i det knap så offentlige forum?
Opfordringen lød, stem konservativt (ikke ment partipolitisk, og dog), men lad os så høre hvad man i disse kredse vil mene om:
- sænke forbrugerpriserne overfør 50% af overskuddet til forsyningsdelen.
- årsabonnementer der opkræves én gang for hele året, skal fordeles pr. kvatal.
- repræsentantskabet er den øverste myndighed og skal være aktiv så bestyrelsen kan benytte den viden der ligger der.
- TREFOR skal forhandle leveringsprisen fra TVIS og derved modvirke de ikke solidariske priser der hersker i trekantområdet.
Før eller siden bliver dette noget, der skal tages stilling til, men det ville være rart allerede nu at høre ”erhversfolkenes” mening.
Derefter kan forbrugerne sa,menligne synspunkter. Er der noget, man synes bedre om, så stemmer man der.

PS. Jeg takker opfordringen til at stemme på erhvervsfolk.

John F. Thomsen, nr 9 på listen, selvstændig erhvervsdrivende.