Fortsæt til indhold

TREFOR vildleder bevidst

Arkiv
Arkiv

John F. Thomsen Skovparken 102B Afdelingsformand AAB Afd. 22 Snydt eller misinformeret? Jeg føler mig godt og grundigt taget ved næsen når jeg læser TREFORs nyhedsmeddelelse, udsendt i dag, og som jeg selv sendte videre på nettet. Hvis det TREFOR skriver ikke skal kaldes for en løgn, så er det en stærk fordrejet information de udsender. TREFOR skriver: ”TREFOR Varme nedsætter fjernvarmeprisen med 61 kr./MWh ekskl. moms. ” De glemmer bare at skrive at det IKKE er TREFOR der nedsætter prisen, men derimod et bortfald af en afgift som hedder Forsyningssikkerhedsafgiften. Dette er en afgift til staten som så i stedet opkræves over personskatterne. For mig er det nær en bevidst vildledning af forbrugerne at sige, at det er TREFOR Varme der nedsætter prisen, vel er det ej, det er staten, der fjerner afgiften, men det siger TREFORS egen nyhedsmeddelelse intet som helst om. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at forbrugerne ikke ønsker den slags ”forkerte” informationer og at det kan findes ejendommeligt, at den kommer her lige op til valget. Har man slet ikke forstået at reelle informationer er en bedre måde at kommunikere med forbrugerne? Den samlede pris for forbrugerne er nu bare fordelt over varme og personlige skatter og at det intet gør ved den skæve fordeling af varmeprisen, som der findes mellem forsyningsselskaberne i trekantområdet. Vi er stadig der hvor vi var før, at forbrugerpriserne er uacceptable høje. Samtidig benytter meddelelsen fra TREFOR sig af priser UDEN moms. så vi skal stadigvæg betale over 700,-kr/MWh incl. moms. Jeg fald selv i vandet ved nyheden, men nu har vi så forklaringen. Fra på mandag kan du stemme og jeg ville være taknemmelig for at få din stemme. John Thomsen, nr. 9 på listen.