Fortsæt til indhold

Landsarkivet er blevet til Rigsarkivet

Landsarkivet for Sønderjylland inviterer til brugermøde om strukturændringer

Arkiv
Arkiv

Landsarkivet for Sønderjylland har pr. 1. oktober skiftet navn til Rigsarkivet i Aabenraa. På dette års brugermøde kan du høre om strukturændringen og samtidig få nyt fra læsesalen. Der vil også være rig lejlighed til at stille spørgsmål.
I år vil der også være valg til brugerrådet, så hvis du har lyst til at stille op, vil man meget gerne høre fra dig. Brugerrådet mødes to gange årligt og drøfter en lang række spørgsmål, som vedrører læsesalens indretning, serviceniveauet, kursusvirksomhed mm. Målet er at skabe en god dialog med brugerne, så servicen kan blive endnu bedre.
I forlængelse af brugermødet vil der være et foredrag om mulighederne for at finde oplysninger om de soldater, der deltog i 1. verdenskrig.
Brugermødet afholdes torsdag den 13. november klokken 14.00-16.00 på Haderslevvej 45, i Aabenraa i foredragssalen. Der vil være en kop kaffe og småkager, og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.