Hvor der er vilje er der vej
Der var masser af inspiration at hente da Gert Rune gæstede Haderslev onsdag aften
Arkiv
Man kan komme langt når viljen er der. Det mener Haderslev Kommune og 'Syg i Haderslev', der ellers ofte har været i totterne på hinanden.
Onsdag aften var parterne til gengæld fælles om et spændende arrangement på Harmonien i Haderslev, hvor der var besøg af en mand, der om nogen har bevist hvor langt man kan komme hvis man tror på tingene og forstår at motivere sig.
Gert Rune blev ramt af et voldsomt slag da da fik en ondartet kræftsygdom. En sygdom, som blandt andet kostede ham det ene ben. Det fik dog ikke den ihærdige mand til at opgive, og onsdag aften fortalte han et interesseret publikum om sine kampe, sine sejre og også sine sorte stunder.