Fortsæt til indhold

Elever besøgte Kuglen

Den frie Skole i Sdr. Vilstrup og Værkstedet Kuglen fra Vojens er gået sammen om et kunst- og kulturprojekt

Arkiv
Mette Henriksen

Den frie Skole i Sdr. Vilstrup og Værkstedet Kuglen fra Vojens er gået sammen om et kunst- og kulturprojekt.
I den forbindelse besøgte 26 elever fra 5. og 6. klasse værkstedet, hvor de fik et indblik i, hvad det vil sige at kunne bidrage på arbejdsmarkedet på trods af et handicap. Eleverne kom også tæt på de forskellige håndværk med beton, træ, glas, pil, keramik, textil samt kommunikationmidler som tegn til tale, boardmaker og musik., som værkstedsbrugerne omås medi det daglige.
“Nogle elever fik også den ære at være en del af Kuglens band B-COOL, der tager til Grand Prix for handicapbands, for at forsvare en tidligere 1. plads,” siger Marie Gregersen fra Værkstedet Kuglen.
Om nogle uger vil værkstedet besøge skolen, ligesom eleverne fra Den frie Skole vil komme tilbage til værkstedet med kunstværker.
“Jeg havde aldrig troet, at handicappede kunne lave så fine ting,” var blot en af mange kommentarer, som var kendetegnende for elevernes nye indsigt i de handicappedes dagligdag på værkstedet, fortæller Marie Gregersen:
“Der blev også knyttet venskaber på kort tid. Det var en fantastisk dag, hvor alle blev beriget og kunne nedbryde fordomme.”