Fortsæt til indhold

I Form-løbet kommer til Sønderborg

Sønderborg får i 2015 en afdeling af I Form-løbet

Arkiv
Arkiv

På initiativ fra Fitness Syd, og med Vidar Atletik som medarrangør, er det nu lykkes at trække det landsdækkende I Form-løb til Sønderborg.
"Baggrunden for initiativet er at vi i Fitness syd føler, vi har et medansvar for borgernes sundhed her i Sønderborg kommune. Vi har dog ikke megen erfaring i at arrangere store løb, og derfor er vi rigtig glade for, at Vidar Atletik bakker op om projektet med klubbens store viden på motionsområdet," siger Dea Larsen koordinator i Fitness Syd.
I Form-løbet har været afholdt i en årrække, men tidligere kun i de største danske byer.
Sønderborg-udgaven bliver løbet lørdag den 25. april 2015.
Løbet er for alle motionister, som er i stand til at løbe eller gå 5 km. Derudover er der en distance på 10 km til den mere øvede løber. Løbet bliver et byløb og skydes i gang fra Sønderborg Slot med ruter langs vandet og op gennem byens hjerte.
Tilmeldingen til løbet åbner den 11. november på www.iform.dk.
Sønderborg Kommune og Intersport Sønderborg er medarrangører af løbet.