Fortsæt til indhold

Bedre plads til cykeltræning

Key2Fitness har som følge af den igangværende ombygning skabt bedre plads til holdtræning.

Arkiv
Martin Rasmussen

OMBYGNING: Fitnesscentret Key2Fitness i Køge er i fuld gang med en ombygning, og i denne uge kunne centret indvie et nyt lokale, der er særligt indrettet til cykeltræning.
Lokalet er nyindrettet med 22 cykler og har givet fitnesscentret en bedre udnyttelse af pladsen, da det er etableret ved at inddrage gamle kontor- og lagerlokaler. Dertil kommer, at det også giver bedre plads til centrets øvrige holdtræninger, da cyklerne tidligere stod i holdtræningslokalet.
- Der skal ske noget nyt, så vi kan gøre forholdene endnu bedre for medlemmerne, siger centerleder Mette Jensen om den igangværende ombygning, som blandt andet også omfatter et nyt kaffeområde, nyt gulv i holdrummet og en renovering af badefaciliteterne.
Hun og centrets indehaver, Daniel Lademann, forventer, at færdige med ombygningen ved udgangen af november.
Cykeltræningen i Key2Fitness foregår på avancerede cykler med wattmåler, så der er både plads til seriøs cykeltræning og til nybegyndere. Centret har særlige nybegynderkurser, hvor man lærer cyklerne at kende.
Allerede lørdag den 8. november er der i øvrigt mulighed for at se dem i aktion, for her køres der i ikke færre end fire timer i salen fra klokken 10 til 14.
- Her er man velkommen til at kigge ind og se på faciliteterne - eller til at køre med; så skal man bare booke plads på forhånd, forklarer Daniel Lademann og Mette Jensen.