Børnehuset Diamanten åbner dørene til julefotografering
Søndag den 30. november kl. 09.00-15.00 på Diamantvej 2 i Hårlev
JULEFOTOS: Den private børneinstitution, Børnehuset Diamanten på Diamantvej 2 i Hårlev, åbner søndag den 30. november kl. 09.00-15.00 dørene for alle der ønsker at få lavet ét eller flere gode børnefotografier til julegaver til familie og venner.
Arrangementet sker i samarbejde med Joanna Holmen fra Portræt & Photo i Køge - og arrangementet er åbent for alle interesserede.
Børnehuset Diamanten byder de voksne på gløgg og æbleskiver mens der er saftevand til børnene.
Der skal bestilles tid for en fotografering på dagen. Dette skal ske til Portræt & Photo på tlf. 3033 6442 senest fredag den 28. november kl. 15.00.
- Billederne fås til favorabel pris, og billederne får man med hjem med det samme, oplyser fotograf Joanna Holmen.
Personalet hos Børnehuset Diamanten giver gerne alle interesserede en rundvisning i børneinstitutionen såfremt man ønsker dette.