Fortsæt til indhold

Kun et point på hjemmebane

Nordenskov UIF Volley 1 division herrer, samt danmarksserie herrer og damer spillede kamp på hjemmebane i Helle Hallen

Arkiv
Arkiv

Kampene gav desværre kun et point i de tre kampe, hvor Danmarksserie herrer stod for dette point.
Herre 1. Divisions holdet spillede godt og arbejdede hårdt mod topholdet fra ASV Århus, men ikke nok til reelt at true ASV. Holdet tabte 3-0 med sætcifrene 20-25, 14-25 og 22-25. Cheftræner Kevin Cook udtaler:
”Den store forskel i kampen var modtagningen. Vores hold har stadig brug for at forbedre markforsvaret, men det ser dog meget bedre ud end i starten af sæsonen. Holdet følte, at de arbejdede hårdt og kæmpede hård for hver bold, men desværre ikke nok til at vinde.”
Næste kamp er ude mod Skovbakken fra Århus.
Dame Danmarksserie spillede rigtig godt ved nettet og arbejde hårdt i forsvaret, hvilket gav en sejr i første sæt på 25-23, men i de følgende sæt var fight ikke nok. De næste 3 sæt blev tabt 22-25, 15-25 og 18-25.
”Holdet bliver ved med at vise fremskridt efterhånden som sæsonen skrider frem, og de har energien til at være et tophold i turneringen,” siger cheftræner Kevin Cook og fortsætter:
”I hver kamp lærer de meget og udvikler sig meget på deres volleyballmæssige evner.”
Herre Danmarksserie kampen svingede rigtig meget, hvilket også spillerne kunne mærke.
Første sæt blev vundet 28-26. Andet sæt blev tabt 14-25 og 3. sæt vundet 25-23, så i dele af kampen så det rigtig godt ud. 4. og 5. sæt blev desværre tabt med 13-25 og 8-15.
Holdet viste rigtig fin indsats og boldkontrol i dele af kampen, mens andre dele af kampen gav anledning til frustration. Holdet var skuffet over resultatet, da de ved, at de kan gøre det bedre. Kampen var rigtig træls at tabe efter 5 sæt, men gav trods alt et point.