Fortsæt til indhold

Videncafé sætter fokus på kunden

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: Den kendte Videnscafé i Køge flytter torsdag den 20. november kl. 16.30 til Uglen, Herfølge Fællesbibliotek og her er alle velkomne til at komme og blive klogere på CRM – på dansk: kunderelationsstyring.
- Min passion er kunderelationer og bedre tal på bundlinjen, fortæller Martin Houlberg Jensen, som denne eftermiddag vil dele ud af sin viden om CRM, Customer, Relationship Management, med udgangspunkt i sin bog ”Få succes med CRM”.
Han vil tale om service, salg og markedsføring i virksomheder og organisationer. Hvordan man forenkler, optimerer og udvikler mulighederne.
Denne Videnscafé henvender sig særlig til ledere, iværksættere og medarbejdere, som har ansvar for virksomhedens kunderelationer. Her får du inspiration til et ledelsesværktøj som kan øge fokus på kunden, relationerne med og til dem, siger caféens vært bibliotekar Mette Fersum.
Idéen med Videnscaféen er at få øjnene op for den store viden, der eksisterer blandt os borgere i Køge Kommune Hermed får vi alle lidt mere brændstof til hovedet og en anledning til gode debatter.
Det er gratis at deltage i Videnscaféen og det kræver ingen tilmelding.
For mere information om oplægsholderen, er du velkommen på bogens hjemmeside: http://crmmanager.dk.
pm

Forsiden af bogen "Få succes med CRM. (Pressefoto).