Varde Volley er på 1. pladsen
Varde Volley spillede søndag topkamp mod Holstebro i Lykkesgårdhallen. Tidligere på ugen vandt holdet lokalkampen mod Skjern så selvtilliden fejlede ikke noget inden søndagens kamp mod et Holstebrohold der efter de fire første kampe var ubesejrede og ikke havde afgivet et eneste sæt.
Det var et tændt Varde hold, der var klar fra kampens start. Holstebro stod meget højt på banen, hvilket de rutinerede Vardespillere forstod at udnytte ved at spille boldene til baglinien og dermed flere gange fange modstanderne på hælene.
Varde kom foran 14-9 og forspringet holdt sættet ud til 25-20. Igen fra starten af andet sæt fik Varde lagt et godt pres og på gode server fra blandt andre Johanne Krogh kom holdet foran 18-9. Ved 21-12 lykkedes det dog Holstebro at komme tilbage i kampen også på nogle gode server og først ved 18-21 fik Varde igen styr på spillet og sættet blev vundet 25-21. I tredje sæt fulgtes holdene til 8-8. Herefter strammede Vardespillerne op og kunne med god fight og flotte angreb igen sætte sig på kampen. Sættet blev vundet 25-15 og dermed kampen 3-0.
Varde overtager hermed førstepladsen i rækken fra Holstebro, der dog har spillet en kamp mindre.
Dagens spiller blev Linda Toft der med sine store rutine viste flot spil både i angreb og forsvar. Varde har nu kamppause indtil 30.11. hvor Randers kommer på besøg i Lykkesgårdhallen.