Fortsæt til indhold

Lettere vej til din nye bolig i Give

Danbolig vinder pris for deres ny-lancerede hjemmeside, og kan mærke en stigende søgning på hjemmesiden

Arkiv
Af Anders Godtfred-Rasmussen

Telefon, tablet, computer eller avisen. Mulighederne er mange, når danskerne søger efter bolig. I avisen får du et hurtigt overblik over, hvilke boliger der er til salg. Avisannoncen viser de mest basale oplysninger, og derefter rykker de fleste boligsøgere over på internettet, for at læse mere om boligerne, og se en større præsentation af dem.
Den digitale boligsøgning er i vækst, og det har Danbolig også taget højde for, da de for kort tid siden lancerede deres nye hjemmeside.
“Moderne boligsøgende nøjes ikke med at åbne boligsektionen, når de leder efter bolig. I dag kan boligsøgningen starte på mobilen og fortsætte på en tablet. Derfor har vi sørget for, at vores hjemmeside virker optimalt på alle skærme,” siger Susanne Sandholm, indehaver af Danbolig i Give.
Det skal ikke kun se godt ud på skærmen, men informationerne skal også være let tilgængelige for brugerne.
“Vi ved, hvor vigtigt det er, at man nemt får et overblik over boligen. Derfor sørger vi for store billeder, man der er nemme at bladre igennem på skærmen. Hver bolig har også en hurtig oversigt, der viser pris, antal rum og kvadratmeter,” fortæller Susanne Sandholm.
Danbolig har mange online besøgende hver måned, og derfor har det med den nye hjemmeside, også været vigtigt for Danbolig, at søgefunktionen fungerer optimalt. Ligesom man oplever det, når man bruger en almindelig søgemaskine som Google eller Yahoo.
Derfor har hjemmesiden en fritekst søgefunktion, for på den måde er det langt nemmere at få kravene til drømmeboligen opfyldt, forklarer Susanne Sandholm.
“Hvis man leder efter en villa her i Give med terrasse, børneværelse og tæt på indkøbsmuligheder i nærheden, kan man bare skrive søgeordene 'villa i Give med terasse, børneværelse og tæt på indkøbsmuligheder'. Så finder søgemaskinen boliger, der matcher behovet,” siger Susanne Sandholm.
Der var mange om budet til prisen som bedste hjemmeside hostet hos EPIServer, og at Danbolig vandt den, betyder også meget for Susanne Sandholm.
“Vi er super stolte over at have vundet prisen. Vi oplever en stigende trafik på vores hjemmeside, og det vigtigt for os, at vores kunder mener at vores hjemmeside er den bedste. Det er også derfor vi lægger så mange ressourcer i den, samtidigt med at vi spørger vores kunder om, hvad vi gør godt i dag, og hvad vi kan gøre bedre fremover,” fortæller Susanne Sandholm til Lokalavisen.