Fortsæt til indhold

Helhedsplan på plads

På det seneste byrådsmøde blev Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde vedtaget. 2 mio. kr. er afsat

Arkiv
Arkiv

Byrådet vedtog ved sit seneste møde Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde. Dermed er rammerne lagt for, hvordan de lokale virksomheder, organisationerne og kommunen i fællesskab kan styrke det eksisterende erhvervsområde yderligere som et af Nordeuropas største og bedste transport- og logistikcentre.
Forarbejdet gik i gang i marts 2013 med en grundlæggende analyse af området. Som et led i processen er der holdt workshops og dialogmøder med lokale virksomheder i Padborg med henblik på at belyse områdets kvaliteter og udfordringer.
Helhedsplanen peger på en række konkrete tiltag, som udmøntet i projekter hver for sig og i samspil med hinanden skal gøre området endnu mere attraktivt for de eksisterende virksomheder og for nytilkomne. Disse indsatser handler bl.a. om at styrke infrastrukturen, forskønne området of optimere sikkerheden.
Planen peger på, at der er mange muligheder for at videreudvikle Padborg Erhvervsområde, så det bliver et endnu mere attraktivt sted.
Aabenraa Kommune er parat til at gå i gang med at løfte noget af sin del. Byrådet har nemlig indtil videre afsat 1 mio. kroner i 2015 og 1 mio. i 2016 til udvikling, forskønnelse og forbedring af offentligt tilgængelige faciliteter i Padborg Erhvervsområde.