Købmændenes by
I EN SERIE ARTIKLER har Roskilde Avis siden sommer skrevet om 'byens købmænd'. Her har vi både fortalt om de selvstændige ejere og cheferne i de større supermarkeder. Derimod tog vi ikke ledere i discount-forretningerne med, da det normalt er helt unge folk, som alligevel skifter forretning hele tiden.
Ideen var, at de, der sælger dagligvarer i vores område, skulle fortælle om, hvem de egentlig er, og hvorfor de er her. Samtidig kunne læserne få et mere personligt forhold til deres butik, hvilket de ofte havde i forvejen, som det eksempelvis fremgik af de meget positive reaktioner overfor købmanden i Vindinge, der er en hel lokal institution.
ET GENNEMGÅENDE PUNKT hos alle købmændene og butikscheferne var, at de selv havde tjent sig hele vejen op. Ofte var de startet som flaskedrenge, allerede mens de gik i skole. Senere kom de så i lære, gik på handelsskolen og blev grebet af faget, mens de efterhånden fik større og større ansvar.
For mig var det et nyt bevis på, at de erhvervsfaglige uddannelser er mindst lige så vigtige som det almene gymnasium og lange videregående uddannelser. Ejerne og cheferne i vore dagligvare-forretninger har nemlig fået en passende blanding af praktisk og teoretisk uddannelse, som gør dem i stand til at lede en større eller mindre butik.
ROSKILDE HAR ALTID LEVET AF sin handel, kultur og uddannelse, lige fra dengang vikinge-kongerne gjorde det til rigets hovedstad, og kirken samlede store rigdomme omkring domkirken, så den på et tidspunkt blev Nordens største by.
I nedgangstiden efter reformationen, da kongen tog al jorden fra kirken, så Roskilde blev lille og fattig, var det så de store købmandsgårde, der holdt liv i en by. Det blev atter slået fast for nylig, da et af de gamle legater fra to af disse familier blev ophævet ved en lille højtidelighed.
DET LANGE OPSVING i Roskilde, siden jernbanen kom hertil i 1847, har i vidt omfang været båret af købmændene og andre handelsfolk. I fredags indviede vi to nye symboler på det, nemlig Schmeltz' Have i starten af Allehelgensgade til minde om byens store velgører i 1800-tallet og en ny vandkunst ved siden af en anden gammel købmands-residens i Bryggergården.
De to nye seværdigheder, der pynter fint op, er resultatet af et godt samarbejde mellem kommune og handelsliv. Daværende borgmester Henrik Christiansen og gågade-formand Michael Gundersen samt restauratør Ole Holm blev nemlig enige om, at en del af butikkernes betaling for stader foran forretningerne skal bruges til at forskønne gaderne. Det var en rigtig god idé, som nu har været med til at betale for en række monumenter, der pynter rundt om i Bymidten. Lige fra figuren med Lise Nørgaard på bænken til den flotte historiske udsmykning i Snæversti.
BYRÅDET I DAG har nu bedre end længe forstået, at handelslivets trivsel også er til byens gavn, eftersom det er Roskildes største private erhverv og forhåbentlig vil være det længe endnu. Det giver både beskæftigelse og indtægter, så der blandt andet er råd til et blomstrende kulturliv og en passende social indsats, et nyt Stændertorv og en stor svømmehal.
Et nyt og godt eksempel på dette samarbejde oplevede vi senere fredag aften, da lysfesten med alle de flotte arrangementer på Kulturstrøget foregik samtidig med lang åbningstid i mange af forretningerne.
EN RIGITG KØBSTAD er jo, som navnet fortæller, en stad, hvori der er handel, kulturliv og mange andre spændende begivenheder. Sådan er Roskilde i dag, og det er vigtigt at passe på. Selv om nethandel vinder frem, fordi det kan være bekvemt, vil jeg håbe, at mødet mellem mennesker stadig vil være mest udbredt, også når der skal handles. Men for at bevare en sådan levende handelsby, må de fysiske rammer også være i orden.
Blandt andet skal kunderne kunne stille deres bil, hvis de skal køre hertil for at handle. Derfor er det rigtigt, at kommunen nu i første omgang lægger pengene ud for et nyt p-hus, uanset om der før eller siden skal være betaling, for at man kan være sikker på at komme af med sit køretøj der.
Vi har nemlig alle en fælles interesse i, at Roskilde klarer sig i en stadigt hårdere konkurrence, og det kræver blandt andet, at vi fortsat kan ære:
KØBMÆNDENES BY