Fortsæt til indhold

Lokale folk bag ny fårerace i Danmark

Far og datter Ann Stage Bjerring og Vagn Stage Kærgård Dorset Toftnæs ved Varde står bag import af ny fårerace, ved navn Ile De France

Arkiv
Kim Schou

Ideen med de nye får kom på en kombineret ferie/faglig tur til Frankrig.
"Her så vi muligheden i at kunne bruge den i både renavl og som kombinationsrace," fortæller Vagn Stage Kærgård Dorset.
Otte får og to væddere kommer dermed til Toftnæs.
Dyrene er købt og udvalgt gennem det Franske avlsorganisation de selection Ovine Nord O.S.O.N Verdilly, for derved opnår vi meget stor sikkerhed," tilføjer datteren Ann Stage Bjerring.
"Det er vanskeligt at få nyt blod i vores avlsbesætning Kærgård Dorset, så derfor importerer vi den franske fårerace Ile De France, som på sigt skal indgå som kombinationsrace til Dorset fårene. Dette skal dog først godkendes af Raceudvalget," siger Vagn Stage.

Samme gener

Ile De France racen har de samme gener som Dorset får: Læmning året rundt, tre gange på to år, samt af udseende samme hvide uld, lyserød hud, lyse klove, så af udseende kan man næsten ikke se forskel på racerne.
Ile De France fåreracen er en af de største racer i Frankrig med ca. 300,000 moderdyr .
Fårene skal være i særskilt isolationsstald i 12 måneder. I denne periode skal der foretages testning for at forhindre indslæbning af nye fåresygdomme, da sundhedsstatus i de danske avlsfårebesætninger er meget høj.
"I isolationsperiodens 12 måneder kommer der forhåbentligt mange lam, som er klar til at komme ud i danske fårebesætninger ,når isolationen er overstået," slutter Vagn Stage Kærgård Dorset.