Rollatortyv slår til igen
Arkiv
En 79-årig kvinde fra Roskilde blev det seneste offer for en tyv, der slår til over for rollatorbrugere. Det skete sent torsdag eftermiddag ved Ringstedgade 22. Kvinden stod stille, da en spinkel mand i grå hættetrøje kom løbende og i forbifarten stjal hendes taske med pung og nøgler, der lå i kurven på rollatoren. Kvinden beskriver manden til politiet som brun i huden, spinkel, 175 cm. Han bar en grå hættetrøje og blå cowboybukser.