Fortsæt til indhold

Lis Ravn Ebbesen (SF)

Arkiv
Arkiv

I næste uges avis kan man læse tillægget DRIVE i vores avis. Her er Lis Ravn Ebbesen hovedpersonen i vore Mig og min bil:

Hvilken bil kører du i? Toyota Yaris Verso.

Hvorfor har du valgt netop den bil?
Det er ”min” første bil. Den købte jeg da jeg blev mormor. Den skulle kunne rumme en barnevogn og have en god højde, så jeg sad godt. Og være billig i benzin.

Hvilket forhold har du til din bil?

Den er et redskab, der giver frihed i planlægningen af dagens opgaver.

Hvad er det bedste ved din bil?

At sæderne kan lægges helt ned, så vi kan bruge den til at overnatte i til Tønder og Skagen festival.

Hvad er det værste ved din bil?

Før cyklede jeg meget- det er blevet for nemt at tage bilen.

Hvad er den sjoveste oplevelse du har haft i din bil?

Det er lige sjovt hver gang at vi henviser til mobil home parkering- og se folks forundring over, at vi kan sove i bilen. Og intet hyggeligere end at krybe ind i ”sovekabinen” med bog og tændt lys i loftet. Naturligvis efter der er hængt gardiner op, og det lille ” walk in closet” telt til al baggagen er rejst.

Hvad er den længste tur du har haft i din bil?

Jeg har aldrig syntes det var sjovt at køre. Alt over Odense hedder: Tog eller privatchauffør (læs: Min mand Richardt).

Hvilken musik hører du, når du kører?

Alle nye CDer ender i bilen. Men jeg kører meget lidt på literen uden: Michael Falch, Allmost Irish, John Schmidt og Run Rig.

Hvad ligger der i dit bagagerum?

Trekant, vest og tæppe selvfølgelig, men også barnesæde til børnebørnene, kurv til indkøb og en jakke og paraply.

Hvad er din drømmebil?

Drømme handler vel om det uopnåelige? Pigedrømmen er en rød MG-sportsvogn, selvom min ryg slet ikke ville kunne holde til at sidde i den stilling i dag.