Indbrudstyv anholdt
Af Lars Saugbjerg
Natten til onsdag blev politiet kaldt til Sydbank, Gothersgade i Fredericia. Der var begået indbrud.
“Tyven havde knust en rude, og på stedet fandt vi blodspor. Ved at følge blodsporene fandt vi frem til gerningsmanden, som erkendte indbruddet,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Gerningsmanden, en 45-årig mand fra Fredericia, havde et blødende sår på pegefingeren - helt ind til knoglen. Derfor blev han kørt på skadestuden. Intet blev stjålet ved indbruddet.