Onkel Reje-event i Fredericia gav 30.000 kroner til julemærkehjem
Arkiv
Der er omkring 30.000 kroner på vej til opførelsen af et Julemærkehjem i Trekantområdet.
Sådan lyder den endelige opgørelse efter lørdagens velgørenhedsarrangement i MESSE C Fredericia, hvor blandt andre ”Onkel Reje” fra DR Ramasjang gav den fuld gas. Knap 600 havde købt billet til den tre timer lange event.
“Det var en forrygende dag med masser af glade børn og forældre, som forlystede sig med hoppeborge, løbehjul, fodbold og håndbold samt underholdningsprogrammet,” fortæller Grete Højgaard, adm. direktør i MESSE C, i en pressemeddelelse.