KØFF inviterer til julemarked
I Det Grønne Hus i Køge
JULEMARKED: Køge Økologiske Fødevareselskab inviterer til julemarked i Det Grønne Hus den 29. november klokken 10-15.
Her vil det være muligt at købe julegaver af særlig karakter, idet mange kunsthåndværkere vil være repræsenteret.
Initiativtager fra Køffs café, Jytte Hylleberg, sælger eksempelvis keramik fra Skagen af Hanne Munk Kure, der med sine Raku-kærlighedsfugle i mange udformninger udtrykker både humor, glæde og nærvær.
Gæsterne vil blandt andre også møde Sidsel Wenneberg med sin finurlige tuschstreg og særlige citater i smukke rammer, Cecilie Buch, ung designer med mange talenter i tøjdesign, smykkekunst og tusch og Jonna Krauel med fine papirklip.
Der vil være speciel julepynt, strikkede dyr osv. af Stence Løndahl og Laila Rosengreen, smykkekunstner Christian W. Hulsbæk viser flotte sølv/guldsmykker og Anni Koldkjær laver helt specielle puder.
Café Køff vil på dagen servere lækker kage, the og kaffe, og sælger lækre delikatesser og hjemmelavet økologisk guf.