Fortsæt til indhold

TV-serie om Beatles musik

Torsdag den 11. december kan serien opleves som livekoncert på Koldinghus

Arkiv
Arkiv

Det er i disse år 50 år siden den første Beatles-plade udkom - og musikhistorien var for altid forandret. DR K har markeret begivenheden med to tv-serier, hvor seerne bliver inviteret ind i Beatles' musikalske værksted. Nu kan de medvirkende fra tv-serien ”Beatles Forever” opleves live. Under navnet ”Beatles Forever Live” spiller de på Koldinghus torsdag 11. december klokken 20.00.

Guitaristen Søren Bødker Madsen, sangerinden Karoline Budtz og Per Wium som er ekspert i Beatles' musik inviterer ind i The Beatles' musikalske værksted og fortæller om og fortolker de udødelige Beatles-sang.

Det er ikke første gang, de optræder på Koldinghus. De tre, der medvirker i tv-serien, mødte nemlig hinanden på Koldinghus i 2011, da museet viste en stort særudstilling om The Beatles og fankulturen i Danmark i 1960'erne.
”Beatles Forever Live” kan opleves på Koldinghus torsdag 11. december, kl. 20.00. Billetter købes på koldingbilletten.dk. Pris 150 kr. inkl. gebyr.