Celeber gæstekunst
Arkiv
Galleri Celebr på Musicon har i hele november udvalgt Hanne Feldt som udstillingsgæst. Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske, men i 2007 begyndte hun at male. Hanne Feldts billeder bærer præg af hendes møde med mange mennesker gennem arbejdet som sygeplejerske. Hun maler store figurative billeder med en stemning af noget drømmende og lidt surrealistisk i motivet og farvevalget. Billederne kan ses frem til og med søndag 30. november. Galleri Celebr finder man på Basgangen 5 i Musicon.