Borgmester inviterer igen tilflyttere til officiel velkomst
Sidste år mødte omkring 250 tilflyttere op til velkomstarrangementet på Esbjerg Rådhus, og i år inviterer borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup, både til velkomst i Ribe og i Esbjerg. Alle, der er i løbet af 2014 er flyttet til Esbjerg Kommune, modtager en invitation med posten. Men tilflyttere, der er kommet hertil tidligere, er også meget velkomne til at tilmelde sig.
"Jeg blev glædeligt overrasket sidste år, hvor så mange tilflyttere havde lyst til at deltage i vores velkomstmøde. Det så ud til, at alle hyggede sig og fik en god snak med ligesindede, og jeg nød også selv at få snakket med mange af vores nye borgere. Det er vigtigt for mig, at vi tager godt imod vores tilflyttere, og derfor er jeg også meget glad for, at vi i år kan udvide den gode tradition, så vi både holder en velkomst i Ribe og en i Esbjerg," siger borgmester Johnny Søtrup i en pressemeddelelse.
Programmet byder blandt officiel velkomst, rundvisning på rådhuset, information om tilbud og muligheder i kommunen og ikke mindst julehygge, hvor man kan snakke med de andre tilflyttere. Velkomstmøde i Esbjerg (foregår på dansk og engelsk), og foregår på Esbjerg Rådhus, Torvegade 74, 6700 Esbjerg 4. december 2014 kl. 16-18. Velkomstmødet i Ribe (foregår på dansk) er i Det gamle Rådhus i Ribe, Von Støckens Plads, 6760 Ribe 8. december 2014 kl. 16-18.
Det koster ikke noget at deltage i velkomstmøderne, men af hensyn til planlægningen er det nødvendigt med tilmelding inden den 27. november.