Et stykke Aabenraavej spærres
Af Svend Mikael Larsen
Fra den 17. november til den 1. februar næste år spærres Aabenraavej på en lille strækning mellem motorvejen og Tinggårdvej – lige uden for Ragebøl.
Årsagen er, at der skal laves en ny rundkørsel på stedet. Rundkørslen skal øge trafiksikkerheden i området, der er ved at blive omdannet til et erhvervsområde. Siemens Flow Instruments er således i fuld gang med byggeriet af et nyt domicil i området.
Om alt går efter planen, kan byggeriet afsluttes og spærringen ophæves inden udgangen af året, lyder det fra Veje og Trafik ved Sønderborg Kommune, som desuden kan oplyse, at spærringen ikke gælder landbrugskøretøjer.