Slagternes by

EN AF LANDETS BEDSTE SLAGTERSVENDE hedder Kenneth Bechmann Jensen, er fra Roskilde og arbejder hos Slagter Frimann i Støden, hvor butikken nu er overtaget af Palle Christensen.
Den 22-årige håndværker præsterede ved sin svendeprøve så fornemt et stykke arbejde, at han fik håndtryk af Dronning Margrethe og blev hyldet ved en fest hos Slagterlauget. Kenneth lever dermed helt op til Roskildes stolte traditioner.

FOR KUN EN GENERATION SIDEN var der en slagterbutik i næsten hver gade, hvor husmødrene – som dengang altid forestod indkøbene – gik hen for at skaffe noget til kødgryderne. Det meste bliver nu købt i supermarkeder, men her er det også faglærte folk, som fylder kølediskene op i en butik med respekt for sig selv.
Den gamle fodboldspiller Peter Frimann, som var med i Slagelses storhedstid, havde sin butik først på Sct. Jørgensbjerg og siden i Støden. Han og Mogens Koppel på Kongebakken var blandt garanterne for kødkvaliteten i Roskilde og deltog samtidig ved uddannelsen af de unge på Slagteriskolen.

FAGETS STORE BETYDNING her i Roskilde går dog meget længere tilbage. I den middelalderlige storstad var der slagtede dyr mange steder i byen, og affaldet flød i gaderne. Den store udvikling kom dog først med jernbanens åbning i 1847, da århundreders nedgang blev vendt til ny fremgang.
Frem for at køre dyrene helt ind til den hastigt voksende hovedstad i København blev de slået ihjel her. Derfor fik Roskilde både svineslagteriet ved Køgevej, Kreaturslagteriet Kreatina ved Røde Port og kødkonserves-fabrikken DAK, hvor Ro's Torv nu er. Huderne fra dyrene kunne også bruges, så på Eriksvej var der to store garverier, mens det tredje lå i Skovbogade, hvor den nye politigård nu er bygget.

SLAGTERNES FAGFORENING var en af de store i byen med mange hundrede medlemmer, og jeg kan stadig huske formand Carlo på kontoret i Toldbodgade, inden de flyttede til Allehelgensgade, hvor der nu er lægehus.
Mestrene var også med til at sætte deres præg på byen. Det flotte hjørnehus i italiensk stil på hjørnet af Algade og Hersegade er således opført af den velstående slagtermester Fritz Frederiksen.

SLAGTER-ELSE var en af Roskildes legendariske skikkelser. Som navnet antyder, arbejdede hun hos DAK og fik så meget respekt hos sine mandlige kolleger, at hun blev deres tillidsrepræsentant. Siden fungerede hun som en slags uformel chef på Arbejdsformidlingen og var desuden formand for Ligningskommissionen, der styrede skattevæsenet, som dengang var kommunalt og kunne finde ud af at kradse pengene ind.
Som formand for Roskilde Fællesbageri var hun også med til at afværge et angreb fra den suspekte 'Jagtklub hos FDB', der prøvede at overtage det lokale kooperative selskab og ville løbe med alle pengene.

KARL TEGLMAND var i en menneskealder chef for Slagteriskolen på Maglegårdsvej, som han selv havde været med til at bygge. Han har spillet en stor rolle for fagets udvikling, så slagterne i dag er blevet til leverandører af let, lækker og hurtig mad, når det går bedst til.
Efter sin pensionering viderefører han nu sin livsgerning med den lille museumsbutik i Ringstedgade, som har fortjent besøg af langt flere kunder.

HÅNDVÆRK OG HANDEL har altid været den store kilde til velstand, der har givet grundlag for et godt liv til mange i Roskilde. Så det er vigtigt, at vi værner om de bedste af de traditioner, som har bragt os så langt.
Derfor er det lidt af en katastrofe, at alt for få unge i disse år tager en erhvervsuddannelse på vore store uddannelses-institutioner ved Maglegårdsvej: Slagteriskolen, Teknisk Skole og Handelsskolen. Om få år har vi for få håndværkere og for mange med en studenterhue, som de alligevel ikke kan bruge til ret meget fornuftigt.

STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS er netop blevet kåret til landets nye nationalret, foran hakkebøf med bløde løg.
Men disse gode, almindelige danske retter skal også laves med både følelse og kærlig kvalitet. Så vi har fortsat brug for det gode håndværk her i:
SLAGTERNES BY