Juuuuuulemand - du skal stå op nu!
På søndag skal vi smøre stemme- båndene - julemanden skal vækkes
Så er det igen blevet tid til at få Aabenraas julemand ud af fjerene.
I morgen, søndag kl. 13, skal så mange som muligt derfor komme til det gamle rådhus i Aabenraa, så vi kan få råbt ham op af sengen.
Mange opgaver venter
Der er masser af ting at gøre for julemanden op til jul, så vi må sørge for, at han kommer godt ud af sengen og bliver frisk til de mange juleopgaver, der venter ham i Aabenraa.
Ønskesedler skal modtages, gaver skal ordnes og deles ud, og der skal holdes styr på om julehumøret i byen er i top.
Aabenraas borgmester Thomas Andresen har lovet at hjælpe til ved vækningen, ligesom Aabenraa Skoleorkester traditionen tro vil sørge for god og hyggelig julemusik.
Julemanden vækkes kl. 13, men Skoleorkesteret er i gang allerede fra kl. 12.30.