Vorherres ord på synnejysk
På søndag inviteres til en helt speciel julegudstjeneste i Haderslev Domkirke
Hvis man ikke forstår ét ord sønderjysk, er det næppe nogen god idé at tage til gudstjeneste i Haderslev Domkirke på søndag klokken 14.00. Her vil alt nemlig foregå på sønderjysk - eller synnejysk, som det retteligt hedder.
Det er Christa Hansen, som vil stå for dagens prædiken, og formanden for Haderslevs Vægtere, Henning Jeppesen, har fået opgaven med indgangsbønnen. Ikke let for en mand, der har sit ophav nord for Kongeåen.
Det er 'Synnejysk Forening', som hvert år får afholdt en gudstjeneste på synnejysk, og denne gang er det så i Haderslev Domkirke. Efter gudstjenestens inviterer foreningen på en ultrakort vægtergang og lidt kaffe med kage - og en snak på synnejysk.