Fortsæt til indhold

Vi har taget hensyn

Lars Riemann fra fra Sønderborg Forsyning afviser kritikken fra Min Købmand

Arkiv
Mikkel Hansen

Der er taget hensyn til Min Købmand, og der har været et højt kommunikationsniveau.
Sådan lyder svaret fra Sønderborg Forsyning på den kritik, som André Pickardt fra Min Købmand har rejst.
Købmanden har bl.a. kritiseret Sønderborg Forsyning for dårlig kommunikation.
"Jeg kan slet ikke genkende det billede. Vi har været i dialog med områdets beboere siden december sidste år, og vi har været i kontakt med Min Købmand næsten hver uge, og der er holdt adskillige møder. Jeg ved ikke, hvor meget mere, vi kan gøre," siger Lars Riemann, direktør for Sønderborg Forsyning.
Han afviser også, at man ikke har taget hensyn til Min Købmand.
"Vi prøver at tage hensyn til erhvervsvirksomheder. Vi har udvidet arbejdstiden ved dele af arbejdet for at blive hurtigere færdig af hensyn til købmandsbutikken. Alle dage har der været adgang til forretningen. Der har aldrig været spærret helt af," siger Lars Riemann.
LÆS OGSÅ: Købmand rejser kritik af vejarbejde

Han erkender, at dele af projektet har været forsinket, uden at Min Købmand eller områdets beboere er blevet informeret.
"Den type projekter er meget sårbare overfor vejrlig og problemer med f.eks. nedgravede rør. Derfor er tidshorisonten usikker, men vi begynder ikke at omstandsomdele breve, fordi en del af arbejdet bliver et par dage forsinket. Man er dog altid velkommen til at ringe til os, hvis man vil vide om tidsplanen holder," siger Lars Riemann.
Han oplyser, at vejarbejdet forventes afsluttet tidligere end årets udgang, som var den oprindelige udmelding.