Argentinsk tango på Alsion
Sydddansk Universitets Symfoniorkester og Kammerkor spiller på Alsion
Sydddansk Universitets Symfoniorkester og Kammerkor opfører mandag den 15. december klokken 20.00 "Misa Tango" i Koncertsalen Alsion, Sønderborg.
Carnegie Hall dannede i april i år en storslået ramme om dirigent Saul Zaks og Syddansk Universitets Symfoniorkesters succesfulde optræden. Succesen var så stor, at Syddansk Universitets Kammerkor, som også dirigeres af Saul Zaks, nu inviteres til at optræde samme sted.
Denne gang kommer invitationen fra den Argentinske komponist Martín Palmeri, som opfordrer koret til at optræde i den amerikanske uropførelse af hans værk: Misa Tango – Misa a Buenos Aires. Koncerten finder sted i Carnegie Hall i New York den 18. januar 2014.
Forud for koncerten i Carnegie Hall opfører SDU's Kammerkor og Symfoniorkester under ledelse af Saul Zaks "Misa Tango" ved tre opførelser i Danmark i henholdsvis Odense (Skt. Hans Kirke, 13. december, kl. 19:30), Kolding (SDU Campus, 14. december, kl. 19:30) og Sønderborg (Alsion, 15. december, kl. 19:30). Messen, der skrevet i 1965, har aldrig tidligere været opført i Skandinavien.
Værket opføres med mezzosopran Christina Dahl og bandoneonist Mario Stefano Pietrodarchi som solister. Komponisten Martín Palmeri deltager selv i opførelsen ved klaveret.
Billetter kan købes via www.billetten.dk og ved døren.