Fortsæt til indhold

Rotterne stortrives i Esbjerg Kommune

Sidste år udgav Esbjerg Kommune en handlingsplan for bekæmpelse af rotter, men siden er antallet bare vokset

Arkiv
Louise Ritter

“Esbjerg Kommune er på forkant med rottebekæmpelse.”
Sådan lød overskriften på en pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune for bare halvanden måned siden. Der skal nok sidde en enkelt eller to på rådhuset, der kunne ønske, at den aldrig var sendt ud, for de seneste uger har flere hundrede skoleelever måtte flytte fra deres klasselokaler på grund af netop rotter. Helt slemt er det på Vitaskolen i Esbjerg, hvor hele 450 elever i sidste uge måtte flyttes efter at rotter i mangetal pilede rundt på skolens gange.
Også statistikken taler mod det kommunale budskab om at være på forkant med rottebekæmpelsen og forebyggelse af skadedyrenes hærgen. Såvel Esbjerg Kommune som Esbjerg Forsyning, der står for den kommunale rottebekæmpelse i byområder melder om en stigning i anmeldelser af rotter på 26 procent fra 2013 til 2014. Særlig Ribe by er hårdt ramt, men også Esbjerg er også godt med, mens Bramming profiterer af, at en stor del af byens kloaksystem er forholdsvis nyt.
“Der er tale om en signifikant stigning,” siger Torben Bergmann fra Teknik & Miljø, der er ansvarlig for den kommunale rottebekæmpelse.
Både han og Esbjerg Forsynings direktør tager forbehold for, at det det seneste år har været muligt at foretage rotteanmeldelser elektronisk.
“Det forklarer formentlig en del af stigningen, at det er blevet lettere at anmelde rotter, men langt fra hele stigningen. Jeg er ikke tvivl om, at der er kommet flere rotter,” siger Jesper Frost, direktør, Esbjerg Forsyning.
“Jeg tror helt bestemt, at der er flere rotter lige nu end sidste år,” lyder det samstemmende fra Torben Bergmann.

En joker venter forude

Antallet af rotteanmeldelser er steget fra 1.182 til 1.493, hvis man sammenligner perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. oktober 2013 med den tilsvarende periode i år.
Det private firma Rentokil står for rottebekæmpelsen i Esbjerg Kommunes landområder - præcis som de gør i mange andre af landets kommuner. Og Rentokils folk har mere end travlt netop nu.
“Rotterne har gunstige vilkår. En mild sidste vinter, en varm sommer og nu et særdeles mildt efterår,” forklarer teknisk chef, Claus Schultz. Sammen med sine medarbejdere følger han interesseret med i vejrets langtidsprognoser, for forude venter en endnu ubekendt faktor.
“Frosten kan blive en joker, når vi snakker rotter. Lige nu er det svært at sige, hvor mange rotter der egentlig bare 'passer sig selv' udendørs, men først når frosten sætter ind, og rotterne begynder at søge indendørs, ved vi reelt, hvor stort et problem de er eller ikke er,” siger Claus Schultz, der dog heller ikke er i tvivl om, at rotterne er flere end sidste år i Esbjerg Kommune.

Spærrer har en bagside

I modsætning til en række andre kommuner har Esbjerg Kommune besluttet, at man ikke vil bruge kræfter på at bekæmpe rotter i kommunens kloaknet - dog er man lige nu i gang i kloakkerne på både Vitaskolen og i Tjæreborg, men generelt bruger kommunen ikke krudt på bekæmpelse i selve kloakkerne.
I stedet har man sat markant ind på at holde rotterne ude. Senest da kommunen tidligere på efteråret satte op mod 300 såkaldte rottespærrer op under offentlige 'følsomme' bygninger som skoler, daginstitutioner og plejecentre. En operation til 1,5 millioner kroner, og netop det træk, der gav anledning til pressemeddelelsen med overskriften “Esbjerg Kommune er på forkant med rottebekæmpelse”.
Helt sådan er det dog ikke gået. Det er ganske vist blevet alle kommuner pålagt at opsætte samme slags rottespærrer senest næste sommer, men de aktuelle erfaringer fra Esbjerg Kommune er langt fra kun positive.
“Lige nu kæmper vi med rotter på fire af de steder, hvor spærrene er sat op. Blandt andet på Vitaskolen og Tjæreborg Skole. Vi har en formodning om, at det måske er 'bagsiden' af spærrene, vi ser nu. Rotterne bliver stresset, fordi de er fanget på bagsiden af spærrene, og derfor bliver de mere aggressive i forsøget på at komme andre steder hen, som vi for eksempel ser det på Vitaskolen lige nu,” siger Torben Bergmann, der dog fortsat vurderer, at spærrerne er vejen frem på lang sigt.