Fortsæt til indhold

Linda sørger for iPads til patienter

Arkiv
Arkiv

Bare fordi man er syg bliver behovet for kontakt til omverdenen ikke nødvendigvis mindre. Det kan sygeplejerske på intensiv afdelingen på Sydvestjysk Sygehus, Linda Rosenmay tale med om. Hun har på eget initiativ sat sig til tasterne for at skaffe en donation på 15.000 kr. fra Trygfonden. Pengene er brugt på fire iPads, der nu vækker glæde både hos personale og patienter på intensiv afdelingen.
“De kan måske ikke tale, men de kan sagtens tænke. Og mange af dem har behov for at kommunikere med personale og pårørende,” siger linda.
Kommunikation har hidtil gået via staveplader og tegnsprog, men det er ikke optimalt.
“Patienter, som ikke oplever sig forstået, og som ikke kan udtrykke deres tanker, bliver i højere grad overvældet af følelser som vrede, bekymring og frygt,” siger Linda Rosenmay.
Også Fona i Esbjerg har doneret til det gode formål i form af udstyr så iPadsene lever op til hygiejnekravene.