Fortsæt til indhold

Sportsterapi i Roskilde

Arkiv
Arkiv

23-årige Patrick Molin har netop åbnet klinikken Roskilde Sportsterapi. Interessen for uddannelsen fik han, fordi han i mange år har dyrket sport på eliteplan og fået nogle af de skader, sport kan medføre. Blandt andet har han kørt motocross i 15 år og endte med løb i både ind- og udland. - Sporten har givet mig en masse dejlige oplevelser, men jeg har også taget min del af skader undervejs. Derfor var det et naturligt valg at tage en uddannelse inden for sportens verden, så jeg kunne bekæmpe skader og skavanker hos andre udøvere. Patrick Molin forklarer, at som sportsmassør har han styr på anatomien og hvor problemet kommer fra. - Jeg kan derfor hurtigt gå ind og behandle det pågældende område. Han behandler dog ikke kun sportsfolk og sportsskader, men også andre, der har fået en musearm, spændingshovedpine, migræne og lignende. Roskilde Sportsterapi har åbent til klokken 21 fire gange om ugen. Den ligger Skomagergade 8 2. tv. ag