Gratis foredrag med blind BBC-jounalist
Lions Club Fredericia inviterer i samarbejde med Fuglsangcentret og Danske Blindesamfund til et gratis foredrag på Fuglsangcentret i Fredericia.
Foredraget mandag den 24. november klokken 20 er med journalist ved BBC, Peter Karlsen, der fra barn har været blind.
Peter Karlsen fortæller i sit foredrag om vejen fra Fredsted ved Egtved i Danmark til BBC i London, hvor han dagligt laver radio for 5-6 millioner lyttere.
Undervejs har han haft mange spændende mennesker i studiet, og radiotiden har også bragt ham vidt omkring i verden, hvor han blandt andet har været med i Kosovo, hvor han i en måned berettede om borgerkrigen. Også Obamas præsidentvalg i USA og følgerne af Sri Lankas tsunami har han fulgt fra nærmeste hold.
Hør de spændende historier, og hør Peter Karlsens fortælling om, hvordan man gør det som blind.
Billetter bestilles på mail fuglsang@blind.dk.