Livlig Spunken
Spunken på Stændertorvet er nu ved at være klar til, at en pølsemand eller kaffedame flytter ind på den attraktive adresse i byens midte. Den lille runde bygning på 13 kvadratmeter skulle gerne stå indflytningsklar i december. Kommunen vil gerne have en forpagter til kiosken, der kan skabe liv i midtbyen. Vedkommende må også gerne have andre ideer end en kaffe eller pølsebod. Kiosken skal have åbent mindst 50 timer om ugen. Den skal lukke klokken 23 ligesom de andre udeserveringssteder i byen. På det nye Stændertorv bliver der også plads til en pølsevogn og muligvis andre vogne, der kan blive solgt varer fra. Omkring kiosken, der er under et halvtag på 75 kvadratmeter, bliver der plantet træer, opstillet vandpost, bænke og fritstående stole. ag